Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab (MZSB) udsender varsel om forøget risiko for “Guffelhorn”

Selvom det fortsat er vinter vil Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab (MZSB) allerede nu udsende varsel om forøget risiko for “Guffelhorn”

Når forår og sommer nærmer sig er der traditionelt en øget forekomst af fabeldyr – specielt Guffelhorn ses i den danske natur når man kommer lidt væk fra trafikerede områder. På nuværende tidspunkt opholder de fleste fabeldyr sig indendørs på grund af årstiden, dette gælder således også Guffelhorn.

Men i takt med temperaturen kommer over 5-8 grader og græsset begynder at gro, vil de fleste Guffelhorn igen begynde at bevæge sig udendørs – heraf dette varsel.

Nogle Guffelhorn er domesticeret, og enkelte sættes i forbindelse med en kendt dansk herrekvartet fra Aarhus.

Selvom flertallet af Guffelhorn fortsat lever vildt i naturen, og kun søger menneskers selskab i vintermånederne, ses nogle Guffelhorn i samarbejde med danske landmænd. På den måde sker en udveksling af ydelser for eksempelvis netop vinterly.

Enkelte Guffelhorn har dog valgt at involvere sig i andre erhverv, herunder en gruppe der jævnligt tager på turné med den Aarhusianske herrekvartet tv-2.

Vedvarende rygter vil vide at tv-2 har ansat H. Hambro til pasning af orkestrets domesticerede Guffelhorn, der her ses til en koncert i KB Hallen på Frederiksberg

Orkestret har en historik med interesse i forskellige fabeldyr, således benyttede de på coveret til udgivelsen “Verdens lykkeligste mand” fra 1994 et andet dyr af ukendt oprindelse – dyret er hverken før eller siden set i den danske natur. Desuden er der på coveret til udgivelsen “På kanten af småt brændbart” fra 2002 afbilledet et dyr af ukendt oprindelse.

Chef i Nationalt Zombie Sikkerhedscenter, Dr. Naya Nager udtaler:

Selvom der er flere af dem på scenen repræsenterer de en forholdsvis lille sikkerhedsrisiko, og på trods af røg og lys virker Guffelhornene velopdragne, så dem skal man heller ikke være så bange for.

Selvom risikoen for at støde ind i et Guffelhorn er størst udenfor bymæssig bebyggelse er der dog meget lokalt en stærkt forøget risiko på følgende dage og steder:

28. marts
AARHUS
Congress Center
29. martsAARHUS
Congress Center
4. aprilKØBENHAVN
Royal Arena
31. maj
kl. 19.15
SILKEBORG
Hede Rytmer
7. juniRANDERS
Blå Sol Festival
13. juniMIDDELFART
Under Broen
13. juniAARHUS
Tivoli Friheden
14. juniHARBOØRE
Haze over Haarum
21. juni
kl. 20.00
SØNDERBORG
Rock i Mølleparken
28. juniAALBORG
Skovrock 2025
12. juliLØKKEN
Koncert
19. juliSAMSØ
Festival
26. juliVARDE
Open Air
31. juliRINGSTED
Festival
22. august
kl. 18.00
HORSENS
Rock i Lunden
23. augustOLLERUP
Olympen
29. augustVEJLE
Rock i Byparken
5. septemberSILKEBORG
Danmarks Største Vejfest
12. septemberODENSE
Landsbyen

Varsel vedrørende Guffelhorn gælder også internationalt

Det er ikke kun i danmark at det udsendte varsel er gældende. Flere andre steder i verden er der observeret Guffelhorn. I Skotland er der eksempelvis fotodokumenteret en fjern slægtning til Guffelhornet som her ses på et let grynet billede