Indberetning af fænomener og anmeldelse af hændelser

Har du set noget der bør indberettes, så indberet direkte til Beredskabsministeriet MZSB, direkte på denne side, for at beredskabet i forhold til zombieapokalyptiske scenarier kan opretholdes.

Hvad gør Beredskabsministeriet med indberetninger om fænomener og hændelser?

Beredskabsministeriet modtager mange (1-2-mange) indberetninger om fænomener og hændelser fra både borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Screening og visitation af indberetningerne

Beredskabsministeriet screener løbende alle indberetninger af fænomener og hændelser med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at foretage sig yderligere i anledning af indberetningen. Beredskabsministeriet foretager f.eks. en vurdering af indberetningens karakter og omfang, typerne af de omfattede oplysninger, samt evt. indberetterens trufne foranstaltninger – både før og efter begivenheden.

Beredskabsministeriet foretager også altid en kategorisering af de oplysninger ud fra ministeriets hændelsesstaksonomi. Dette sker for at sikre bedre viden om, hvilke typer af fænomener der anmeldes, hvilket bruges som led i ministeriets forebyggende og vejledende virksomhed vedrørende zombieapokalyptiske scenarier.

I mange tilfælde er det ikke nødvendigt, at Beredskabsministeriet foretager sig yderligere i anledning af indberetningen, og behandlingen af indberetningen afsluttes telefonisk eller med et afsluttende brev. I disse afsluttende breve, tager Beredskabsministeriet således ikke stilling til, hvorvidt der er sket en overtrædelse af de gældende regler i forhold til NISSE2 direktivet. Brevet kan bl.a. indeholde anbefalinger, som vurderes relevante i forhold til det anmeldte.

Iværksættelse af yderligere undersøgelser

Henset til det relativt store antal anmeldelser, som Beredskabsministeriet modtager, har ministeriet ikke mulighed for at foretage en tilbundsgående undersøgelse af alle indberetninger. Nogle anmeldelser giver imidlertid anledning til supplerende spørgsmål og overvejelse af yderligere tiltag. Det kan være anmeldelser, som fremstår ufuldstændige eller uforståelige, eller som kræver opfølgning, efter at anmelder har informationer i forhold til hændelsen eller fænomenet. Yderligere undersøgelser sker typisk gennem høring af indberetter. Hvilke skridt Beredskabsministeriet foretager i forlængelse af de indberettede hændelser eller fænomener beror på en konkret vurdering af, hvad der ud fra en hensigtsmæssig anvendelse af ministeriets ressourcer samlet set vurderes at være relevant og formålstjenesteligt.  

Hvis mange indberettere har anmeldt hændelser eller indberettet fænomener vedrørende det samme, kan Beredskabsministeriet vælge at sammenlægge disse indberetninger til en samlet registrering.

***Disclaimer*** Denne side har ingen relation til MSSB, og enhver sammenligning borgere måtte drage mellem zombier og statslige embedsmænd er utilsigtet. Søger du i stedet kontakt med MSSB finder du dem her: https://mssb.dk/kontakt/ ***Disclaimer***

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Indtast dit navn som det udtales efter minimum 5 genstande
Hvis du gerne vil have svar bør du indtaste en gyldig emailadresse. Der er dog ikke svar garanti!
Det er altid rart at få defineret hvor top of mind sagen egentlig er. Skal vi have aktiveret det store zombieapokalyptiske beredskab, eller kan vi nøjes med det mindre zombieapokalyptiske beredskab?
Hvis du blot er ude på at få en køretur i ministerbilen kan du også blot maile til [email protected]
Hvad har du tænkt på som vi har glemt at lave en svarmulighed til? Findes der ikke et åbenlyst match er det her stedet…

Hvis din henvendelse ikke vedrører en hændelse eller et fænomen kan du i stedet benytte kontaktformularen du finder her: