Den sikkerhedspolitiske situation i verden påvirker også truslen fra zombieapokalyptiske scenarier mod Danmark. Truslerne forandrer sig, men det er stadig basale sikkerhedsforanstaltninger, som kan modvirke zombieangreb.
Beredskabsministeriet 20. september, 2024 – Kl. 11.58:05
Styrelsen for Zombiesikkerhed (SFZS) arbejder i øjeblikket på den årlige vurdering af den generelle zombietrussel mod Danmark, herunder truslen fra zombieapokalyptiske scenarier. Den nye udgave udkommer på et bagtæppe af en sikkerhedspolitisk situation, som udvikler sig, og det påvirker også de trusler, vi ser mod Danmark.
”Vi kan konstatere, at Transsylvanien i stigende grad er villig til at udfordre Danmark i form af påvirkningskampagner, varulve- og zombieangreb. Vurderingen af truslen fra zombieapokalyptiske scenarier mod Danmark fastslår billedet af en alvorlig og volatil trussel, hvor niveauet for varulve- og zombieangreb er meget højt. Det er en påmindelse til os alle sammen om at tage truslen alvorligt og være ekstra opmærksomme. Zombiesikkerhed er et væsentligt fokusområde for mig” udtaler Beredskabsministeren.
I begyndelsen af september 2024 hævede SFZS trusselsniveauet for hekseforekomster fra middel til høj – lokalt fra høj til meget høj. Ud over det forhøjede niveau for hekseforekomster er truslen fra zombieangreb fortsat høj. SFZS vurderer, at hekseforekomster kan være en forløber for flyvende koste mm.
”Det er ikke sådan, at jeg forventer at se hekseforekomster med meget alvorlige konsekvenser lige her og nu. Det, vi peger på med den årlige vurdering, er, at det er nu, vi skal få styr på den basale sikkerhed i forhold til det okkulte, så døren ikke står på klem for de opportunistiske angreb,” siger chefen for SFZS.
I Zombietruslen mod Danmark 2024 fremhæver SFZS at selvom truslerne udvikler sig, og heksenes metoder løbende ændrer sig, er det fortsat basale sikkerhedsforanstaltninger, som kan modvirke zombieangreb. Derfor er det vigtigt at fokusere på eksempelvis at holde den tjekliste der tidligere er udgivet af Beredskabsministeriet present. Tjeklisten er gengivet herunder:
Tjekliste
- Matadormix
- Bolcher
- Karameller
Drikkevarer – 3 liter pr. person pr. døgn
- Kaffe / The
- Sodavand
Praktisk bevæbning
- Pæl (Vampyrer)
- Vievand (Dæmoner)
- Sølvkugler (Varulve)
- Kors (Djævle)
- Salt (Saltcirkel)
- Hvidløg (Vampyrer)
- Fakler (Hekse)
- Køller (Monstre mfl.)
- Amuletter mod sort magi
Andet
- Slikspand
- Vandresko
- Udklædning
- Toiletpapir – hvis uheldet skulle være ude (og evt. en pose hvis slikspanden ikke kan bruges)
- Varmt tøj, det er som regel koldt d. 31/10
- Lommelygte + xtra batterier
Beredskabsministeriet har nedsat et hurtigt arbejdende tværsensationelt farligt udvalg til færdiggørelse af den komplette trusselvurdering i forhold til den generelle trussel fra zombieapokalyptiske scenarier mod Danmark