Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og beredskab (MZSB), indgik i den forgangne uge næsten et strategisk samarbejde med Brøndbyernes IF om design og salg af merchandise mm. Desværre vendte Brøndbyernes IF ikke tilbage på henvendelsen fra Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab.
Teknisk chef i MZSB, Adam Finter Hekseri fortæller om den næsten indgåede aftale
Efter ministeren havde set at Brøndbyernes IF havde designet en hat med et B (som Beredskabsministeriet) på, tænkte ministeren om der kunne være en synergieffekt af et samarbejde mellem Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab og Brøndbyernes IF omkring merchandise. Desværre er Brøndbyernes IF ikke vendt tilbage på den brevdue der er afsendt fra ministeriet.
Desuden virker det til at designet med et B er udgået fra sortimentet i Brøndbyshoppen, og derfor virker det heller ikke til at en aftale kan gennemføres under de nuværende omstændigheder.
Da der desværre ikke er kommet et svar fra Brøndbyernes IF kan Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab (MZSB) desværre ikke kommer nærmere ind på Brøndbyernes IFs holdning til at indgå samarbejdsaftaler om merchandise.
Herunder ses et billede af den hat der inspirerede ministeren til at tage kontakt til Brøndbyernes IF, men som altså ikke længere findes tilgængelig i https://shoppen.brondby.com/
Ministeriets brevdue er sidst set flakse omkring i nærheden af Slotsholmen hvor den virkede til at være blevet distraheret af den lokale skinkekutter.