”Slik eller ballade” og ”Cookies” på skoleskemaet: Konkurrence skal vække unges interesse for blandt andet zombiesikkerhed.

Fra denne uge træder skoler landet over ind i zombiespace og får lov at agere halloweeneksperter i årets halloweenkonkurrence. Konkurrencen skal vække de unges interesse for området og styrke deres evner til at færdes sikkert i forbindelse med halloween.

Zombiesikkerhedsrådet sætter fra den 28. oktober til 15. november fokus på zombiesikkerhed rundt omkring i de danske skoleklasser. Det sker i anledning af den nationale zombiesikkerhedsmåned. Konkurrencen styrker elevernes færdigheder og skaber en større interesse for zombiesikkerhed.

Gennem konkurrencen vil eleverne få større forståelse for deres egen sikkerhed. Det kan danne afsæt for diskussioner i klassen om slik-adfærd og styrke elevernes evner til at færdes sikkert i forbindelse med halloween.

Over 250 skoleklasser deltager i konkurrencen. Det er flere end i 2023, hvor konkurrencen blev afholdt første gang.

Chefen for Styrelsen for Zombiesikkerhed (SFZS) udtaler:

Truslen fra zombier har aldrig været højere. Det er vigtigere end nogensinde, at den kommende generation af unge mennesker er rustet til at agere sikkert i samfundet. Det bidrager initiativet fra Zombiesikkerhedsrådet til, ligesom konkurrencen er med til både at skabe opmærksomhed om zombiesikkerhed og løfte kompetenceniveauet for de deltagende skoleklasser.”

Talspersonen for Zombiesikkerhedsrådet udtaler:

Noget af det, vi rigtig gerne vil i Zombiesikkerhedsrådet er at bidrage til, at flere unge opdager, hvor spændende og relevant zombiesikkerhed er. Så vi er glade for, at så mange elever nu får mulighed for at prøve kræfter med både slik og ballade. På den lange bane håber vi, at det fører til, at flere vælger at uddanne sig inden for området.

Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab ser frem til at kåre vinderne af bedste udklædning, og præmien er både slik og cookies nok til at sende bestyrelsen fa Dansk Tandlægeråd på golf resort i mindst 14 dage.