Landsdækkende trussel fra Kæmpeedderkopper

Specialkonsulent Heines Epsilon har været udsendt for Styrelsen for Zombiesikkerhed (SFZS), og har bekræftet at kæmpeedderkopper er set andre steder end i Ishøj.

H. Epsilon rapporterer fra Viborg:

Det virker til at de første edderkopper dukkede op hos den lokale guldsmed i Viborg, og derfra har spredt sig til flere andre steder i det lokale indkøbscenter. En af edderkopperne har sågar et spind hvori der er fanget børn. Flere spøgelser blev ligeledes set i en tøjbutik, så muligvis fungerer centeret som en slags portal til en anden dimension.

Både kæmpeedderkopper og andre væsener set i Viborg

Udover kæmpeedderkopperne er der set almindelige edderkopper og mange andre væsener. Herunder findes der et galleri med billeder der giver en grundig opdatering på situationen i Viborg.
Situationen er alvorlig, og Ministeriet for Zombieapokalyptiske scenarier, Sikkerhed og Beredskab har bedt om at den meget dedikerede medarbejder H. Epsilon trækker sig tilbage i sikker afstand fra de opserverede hændelser.
Vurderingen fra Ministeriets side er at der er tegn (i sol, måne og stjerner) på at situationen vil kulminere inden for de næste 14-16 dage. Risikoen for hændelser virker til at være meget høj, særligt ultimo oktober forventes situationen at kulminere.

Som det fremgår af de modtagne billeder er det ikke kun den lokale guldsmed der er ramt, men flere butikker i centret, herunder også tøjbutik og den lokale ejendomsmægler. Ja sågar på det hotel hvor H. Epsilon har opholdt sig er der fundet tegn på inficering.