Vil du hjælpe Beredskabsministeriet med at passe på Danmark?

Beredskabsministeriet søger personer og virksomheder, som kan hjælpe med at løse større eller mindre opgaver i samarbejde med MZSB. Læs mere her, hvis du vil være med til at gøre en forskel.

Beredskabsministeriet arbejder hver dag for at beskytte Danmark og danske interesser. Vi får vores viden gennem målrettet arbejde og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler fra blandt andet zombier, men også andre væsener. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om paranormal aktivitet, som har betydning for Danmark og danske interesser.

I en tid præget af netop paranormal aktivitet og usikkerhed er opgaven med at sikre og beskytte Danmark vigtigere end nogensinde. For at løfte denne opgave bedst muligt har vi brug for hjælp fra alle personer, der kan og vil stille deres tid og evner til rådighed, så vi i fællesskab kan understøtte opgaven med at forebygge og modvirke trusler mod Danmark.

Beredskabsministeriet søger løbende en bred vifte af profiler blandt både virksomheder og privatpersoner, der kan hjælpe med større eller mindre opgaver, som understøtter opgaven med at beskytte Danmark. Opgaverne spænder vidt, og vi har derfor et behov for at kunne trække på mange forskellige eksterne kompetencer. Vi hører derfor gerne fra personer og virksomheder både i og udenfor Danmark. Det kan være en fordel, hvis du er dybt forankret i den Jyske muld, eller kan synge opera.

Hvis du ønsker at gøre en forskel for Danmark, kan du udfylde kontaktformularen herunder, eller danse en astral månedans topløs på rådhuspladsen, uden at vække unødig opsigt, fredag d. 13 – så finder vi dig.

Det er vigtigt, at du:

  • ikke kontakter Beredskabsministeriet telefonisk
  • ikke kontakter Beredskabsministeriet via e-mail bortset fra kontaktformularen herunder
  • ikke afleverer fysisk post til Beredskabsministeriet – medmindre det er fremsendt med brevdue 
  • ikke kontakter medarbejdere i Beredskabsministeriet – altså bortset fra via kontaktformularen.

Du hører fra os, hvis vi vurderer, at vi kan bruge din hjælp.